Løgstrup Friplejehjem får samlet løsning på TV og internet fra Zebnet
Løgstrup Friplejehjem

Idéen om et friplejehjem i Løgstrup blev en realitet, og vi blev kontaktet første gang i 2018 angående en samlet løsning med TV og internet. Zebnet er hjemmehørende i Løgstrup og flere af de frivillige bag projektet var kendte ansigter. Vi har leveret TV service i Midtjylland i 30 år og internet i 10 år. Så for os var det naturligt at hoppe med på projektet.
Opgaven
Vi har over 30 års erfaring med installation og service af både TV og internet på en række plejehjem i Midtjylland. Herfra ved vi at det er vigtigt for beboerne at få en samlet løsning, som er nem at forstå for beboer, personale og pårørende. Derudover er det vigtigt med hurtig og nærværende service, hvilket vi prioriterer højt hos Zebnet.
Yderligere havde vi drøftelser med initiativtagerne bag projektet, så vi også tilpassede løsningen til deres behov.

Vi lavede et oplæg om etablering af TV og internet på plejehjemmet. Det bliver mere almindeligt at plejehjemsbeboere har internet. Vi ved dog fra vores erfaring, at det er TV der er primær fokus. Vi fokuserede derfor på en løsning der var fleksibel som muligt for beboerne. Fleksibiliteten indebærer en lav pris på vores produkter uden bindinger og uden at skulle tage dyre pakkeløsninger som ikke er relevant for beboerne.
Efterfølgende
Efter friplejehjemmets åbning i december 2020 har vi haft tæt kontakt med både beboer, personale og pårørende om levering af TV og internet. Vi har været glade for at være en del af dette enestående projekt, og vi glæder os til fortsat at kunne levere en god lokal service til friplejehjemmet!